Julen på Tico-manér

Så er julen også overstået her, og så er det vel kun fair at I får lidt af vide om hvad der faktisk er sket her. Og hvad der ikke er sket.

Jeg startede med at sige engang i starten af november, da butikkerne havde pyntet op, og midt i november da vores juletræ var pyntet og klar, julepynten var fundet frem og tusind julelys var sat på huset, at de gjorde vildt meget ud af det, og vi i Danmark ikke engang har halvt så meget. Men det var bare i november og det var nok mest fordi at det var så tidligt at jeg sagde det. Nu vil jeg så sige, at de her ikke engang har halvt så meget, som vi har. Hvad mangler der? Hygge! Julehygge og traditioner som vi har tons vis af i Danmark. Varmkakao, æbleskiver, brunkager, pebernødder, klejner og andet julebag, mørkeaftner med stearinlys, kalenderlys, julekalendere, hjemmelavetjulepynt: julehjerter, kræmmerhuse, stjerner, kravlenisser, Julemusik, julemarkeder, juleudstilling på Sønderskov og duften af ægte gran og alt hvad der er juleagtigt i Danmark. Her, efter julepynten var sat op, fortsatte dagligdagen bare som den altid havde gjort, og umiddelbart ville man ikke kunne se, at det var jul.

Og så lige pludselig opdagede jeg at det var den 20. december og så fik man nok lige lidt stress over, at hele december bare var løbet fra en. På det tidpunkt var der begyndt at komme mere julestemning i huset og monse hoppede også lidt rundt og sang ”Navidad Navidad Navidad!” (Jul jul jul). Jeg tog med Shirley, hendes datter og 2 andre udvekslings… til Liberia for at se en film sidste onsdag og samtidig shoppe lidt gaver til jul. Vi så New Years Eve, og den var rigtig god. Man blev helt i nytårshumør. Bare ærgerligt at det var julehumøret jeg manglede. Men det var jeg ikke den eneste, der ikke havde. Alle de andre udvekslings… i Nicoya var heller ikke i julehumør og kunne heller ikke tro at julen var så tæt på da jeg snakkede med dem torsdag og fredag. Fredag tog jeg på stranden med nogle 4 udvekslings… en søster og hendes veninde. Det var super lækkert, for jeg havde ikke været på stranden siden Drake. At tage på stranden lille juleaften for nu ikke en til at tro mere på at det er jul. Men det er nok noget jeg vil kunne huske for altid. Jeg havde også prøvet at bringe lidt dansk julehygge til Costa Rica, da vi lavede julehjerter i november, har selv hængt lidt julepynt op på mit værelse, som jeg har fået tilsendt af farmor og bedstemor, tusind tak. Har hørt dansk julemusik, og har også spist lidt brunkager med familien som jeg fik sendt fra Danmark. Tror godt at de kunne lide dem, men af en eller anden grund blev de ikke spist, så nu sidder jeg med resterne, som efterhånden er blevet lidt bløde, men spises kan de stadig og jeg kan i hvert fald godt lide dem :D

Den 24. havde jeg fået af vide at vi skulle have middag med masser af mad og at der ville komme en tante på besøg. Vi gjorde lidt rent og formiddagen og der blev pakket gaver ind. Efter frokost tid kom den tante så sammen med hendes mand og søn, og jeg fandt ud af at vi havde været på stranden med hende og hendes mand i august. Deres søn pillede lidt ved internettet så det kunne virke på hans iphone og så virkede det skam i hele huset og på alle computere på samme tid! :D Bedste julegave, og vil nu næsten sige at internettet er stabilt. Senere snakkede jeg med min familie over skype, og ved 8 tiden fik vi en lille smugle rejer, jeg fik en ristet peberfrugt med rejer indeni, men det var bare en lille snak af en art, for middagen ventede vi nemlig med til kl. 11 eller noget i den stil, hvor alle var rigtig godt sultne og kunne spise en masse. I mellem tiden var der kommet endnu en tante denne gang på min værtsfars side med hendes mand og tre børn, som bor i Nicoya. Drengen er kun 3 år selvom han er ret stor, og han er vildt sød. Han snakkede en del til mig, og selvom jeg forstår en del, så forstod jeg knap nok et ord af, hvad han sagde. Det kunne han ikke helt forstå og blev bare ved med at snakke mens jeg sagde hmm, aha og bare smilede. Der var også kommet en ”ven” af Melissa, som vi har set en del til på det seneste. Han er vist kok for han har lavet mad hver gang, han har været her. Middagen bestod af et ben fra et eller andet dyr, okse vil jeg tro. Det vejede i hvert fald 7 kilo hørte jeg min værtsmor sige. Vi fik også kartoffelmos, ris, grønsager og noget salat. Det var ikke helt så meget mad, som jeg havde troet, og jeg spiste mig ikke helt så stop mæt, som jeg plejer. Nok fordi der heller ikke var dessert.

Kl. 12 gik vi så ind for at åbne gaver. Der var sådan ok mange, og bagefter det var klaret var der krig med gavepapiret. Og jo det er noget de gør hvert år. De gik fuldstændig amok og alt gavepapir med revet i passende stykker så det kunne kastes med. Alle var med og ingen var helle! Det var ret sjovt J

Derefter var det sådan egentlig slut, dem af familien som boede i Nicoya tog hjem og nogle gik i seng. Jeg blev oppe med min værtmor, tante og hendes søn og snakkede lidt. Lige pludselig var klokken 3.

Dagen efter sov jeg længe, spiste morgenmad, sov, spiste tidlig aftensmad, som bestod af rester fra juleaften, vaskede op efter 9 personer inkl. Dessert og skåle (der ønskede jeg virkelig at vi havde opvaskemaskine), derefter sad jeg ved computeren og så var det ellers tid til at sove igen. Ren afslapning. Imens havde de andre sat og snakket og drukket whisky hele dagen. Julen er åbenbart også tiden til at drikke de stærkere varer her. Der har været gang i både whisky, tequila og Margaritas her omkring jul. Og så fik vi også noget gløgg agtigt før middagen. Det var rødvin, blandet med appelsin juice og æblestykker så vidt jeg ved.

I dag har jeg heller ikke lavet noget. Ikke afslapning men kedsomhed denne gang. De andre udveklings… har alle gang i noget med deres familier så der er bare ikke så meget at lave…

Men altså… Min juleaften er i Costa Rica er noget jeg vil huske for altid og det har været meget specielt og anderledes end hvad jeg normalt forbinder med jul. Og nu glæder jeg mig så til at få ordentlig julehygge næste år i Danmark! xD

Der kommer billeder op på facebook lige straks.

De bedste julehilsner fra Ida J

Panamá 6. – 11. december med AFS

Hejsa J

Som flere nok ved, har jeg været i Panama med Afs i starten af dette måned, og det var en rigtig god tur, vi havde der. For mig startede det allerede tirsdag morgen, da jeg tog hjem til en italiener, som også bor i Nicoya, som jeg skulle køre med til San Jose. Vi skulle faktisk først være ved kontoret kl. 10 om aftenen, men vi hyggede os der, indtil vi skulle af sted og jeg hilste på hans venner og mor over skype. Og selvom italiensk er meget ligesom spansk, så forstod jeg knap nok et ord af hvad han snakkede om. Men det var nu sjovt for de lyder altid så energiske og halv syngende, når de snakker, Mamma Mia! Vi tog af sted ved 5 tiden og var allerede i San Jose kl. 8, hvor det normalt tager 4 timer i bus, så var rigtig glad for at kunne køre i bil. Dog sad jeg vildt dårligt, fik mega ondt i røven, mellem to fyre i en ikke så stor bil, hvoraf den ene konstant hørte Miley Cyrus ”When I Look At You”. Så alligevel føltes de 3 timer meget lange, og jeg var rigtig glad for at komme ud af bilen til sidst. På kontoret var der allerede en del, og jeg mødte nogle af mine rigtig gode venner, som jeg havde været med i Drake med, og jeg var vildt glad for at se dem, men jeg fandt ud af at de desværre ikke skulle med til Panama, men lige var kommet hjem fra turen til Nicaragua. Ærgerligt, men der var også velkendt ansigter som skulle med til Panama. F. eks. To andre fra Danmark, og den ene hende havde jeg ikke set, siden vi kom til Costa Rica, så vi havde alle tre rigtig meget at snakke om den aften. Efter noget tid var vores dansk blevet nogenlunde normalt at høre på igen, og jeg var ved at blive hæs, fordi man var nød til at snakke ret højt, fordi der var ret meget larm i lokalet. Vi skulle egentlig have været taget af sted kl. 10 ifølge programmet, men kom først af ved halv 12 tiden. Hora tica ved I nok.

Lidt over fire om morgenen kom vi til grænsen til Panama. Der skulle vi først vente på at kontoret åbnede kl. 6 men de var selvfølgelig lidt forsinkede. Men vi kom langt om længe igennem på den costaricanske side og gik over grænsen til Panama, hvilket jeg knap opdagede, da jeg aldrig er gået over grænsen på den måde før (Og tak Gud for det, for det tar’ simpelthen aaaalt for lang tid). Men det var så der mareridtet begyndte. Vi var så uheldige at der kom 5 busser der skulle igennem, og at der kun var én mand på arbejde på den panamanske side. Vi ventede i alt 7,5 time, fra da vi kom til grænsen, til da vi kunne køre videre. Vi var alle sindssygt trætte og havde vildt ondt i fødderne til sidst. Jeg har aldrig været særlig god til det med at sove i busser, så efter ikke at have sovet i jeg ved ikke hvor lang tid, var jeg ret smadret. Men vi kom endelig videre, og så manglede vi bare at kører igennem næsten hele Panama til Panamá City. Tror vist, at det var en 10 timers tur :S Men vi var altså alle sammen ret smadrede og zombieagtige da vi gik ind på hotellet. Direkte i seng selvfølgelig.

Næste dag havde vi en heldagsguide med os i bussen og som viste os rundt i Panama Viejo, som sjovt nok er den gamle del af Panama. Hun gik rigtig meget op i balkonerne, som skulle være noget typisk panamansk. Hun vidste også rigtig rigtig meget om panama, men helt ærligt? Så blev vi altså lidt trætte af at høre på hende til sidst. Hun snakkede non-stop, og vi begyndte lige så stille at holde op med at lytte, og så blev hun bare til den der irriterende sang som kører alt for tit i radioen. Her kunne vi bare ikke slukke for radioen.

Efter at have været i Panama Viejo kørte vi ud til en Duty Free butik på en falsk ø fuldt med turist hoteller og restauranter. Jeg kan ikke helt se, hvorfor det var nødvendigt, at vi skulle derud, når vi alligevel tog i centeret bagefter, og Duty Free butikken slet ikke var særlig duty free!

Derefter skulle vi til noget som jeg havde glædet mig rigtig meget til. Nemlig shopping!! Nu ved jeg godt, at jeg ikke lyder særlig interesseret i de kulturelle ting vi skulle se, men den her tur var nu altså også mest for, at vi skulle shoppe. Vi glædede os helt vildt meget, og kunne bare ikke vente med at få brugt ikke særlig mange penge på rigtig meget. Vi brugte en stor del af tiden på at kigge på sko, da både den anden danske pige og mig seriøst manglede. Men selvom vi var inde i ret mange forskellige butikker, så fandt vi slet ikke noget… I denne her del af verden er 75 % af skoene i skoforretningerne nemlig med høje hæle. Og det er rigtig høje hæle vi snakker her! Og det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget når jeg i forvejen er et hovedhøjere end gennemsnittet og desuden bare skulle have sandaler :/ Så den dag kom jeg ikke særlig langt på min lange indkøbsliste, udover nogle gaver, et headset og så en (super fantastisk og overdådig) taske som godt nok ikke var på listen, men alligevel. Det skuffede mig lidt at jeg ikke fik købt særlig meget den dag, og var lidt bange for at jeg ville vende hjem helt tomhændet. Om aftenen gik vi over til et andet hotel for at bade i deres pool som lå på taget, fordi vores hotel ikke havde pool og det var vi ret skuffede over, for det havde vi alle sammen regnet med.

Dagen efter tog vi ud til en slags indianer landsby eller hvad man nu kan kalde det. Mayaer af en slags måske? Vi kørte fra byen et par timer ud til en flod hvor vi så tog i både med nogle mænd fra landbyen ud til et vandflad, hvor vi badede. Pisse koldt selvfølgelig, men rart. Men de her mænd fra landsbyen… havde altså ikke ret meget tøj på! Det var lidt forskelligt, nogle af den havde kun et lille stykke stof rundt omkring sig som lige dækkede det nødvendige lidt som en ble. Andre havde udover den lille ble en lille perle nederdel som også kun dækkede til lige knap under ballerne. Vi kunne ikke helt finde ud af om det mon bare var noget de havde på fordi der kom turister eller om de altid gik rundt i det tøj. Det kunne vi ikke helt blive enige om, men en pige navngav dem ret hurtigt The Thong Guys. Så det var hvad vi kaldte dem. Undskyld det lyder ikke særlig pænt, men vi kunne ikke helt finde ud af hvad vi ellers kunne sige, og desuden så lignede deres ”busker” det og lidt i nogle tilfælde. Efter vandfaldet tog vi med dem til landsbyen, hvor vi var deres gæster, som de sagde, og vi blev modtaget med musik. Der var en som spillede på et skildpadde skjold, haha. Men vi kom ind i landsbyen og opdagede at sandelig alle beboerne havde de hersens bleer på. Kvinder havde et farverigt tørklæde viklet rundt om hofterne og noget der kunne ligne et rigtig stort smykke om halsen af perler, som gik ned og dækkede ved brysterne. Vi spurgte om de altid gik rundt i det tøj, eller om det bare var fordi, at der var turister på besøg, og de sagde, at fordi vi var der var det en slags festdag for dem, så derfor alle de farverige tørklæder og perle ting. Normalt gik de alle sammen rundt i de samme slags bleer. Også kvinderne og kun det. Men de havde også noget rigtigt tøj til at hænge i landsbyen, men det var til hvis de skulle ud i offentligheden, som ind til panama city. Regeringen har nemlig forbudt dem at gå i deres traditionelle tøj uden for landsbyerne fordi at alle skal være mere lige, mener de. Og det er nok også bare godt for, det ville garanteret blive lidt akavet, hvis man mødte en kvinde kun i ble henne i brugsen.

Vi gik lidt rundt i deres souvenir butik, men en del af os havde ikke ret mange penge med derud og flere af tingene var heller ikke helt så billige. Men det var jo det de levede af og alle tingene var lavet der i landsbyen. Vi spiste frokost, og bagefter var der nogle som fik lavet en slags tattoo. Næsten alle i landsbyen havde nemlig noget tegnet på benene, armene og mændene i ansigtet. Folk fik tegnet forskellige mønstre, sole, hjerter whatever og så betalte de hvad de synes den var værd, alt afhængig af hvor vellykket tatoveringen var, og hvor godt de kunne lide den. Jeg fik også lavet en sol af en art foran på skulderen og jeg havde set en anden pige med en sol og håbede lidt på noget i den stil. Men ham manden tegner så en børnehavesol med ansigt og det hele, og så endda tre gange større end jeg havde bedt om. Godt at den kun ville blive siddende i 10 dage :S  Jeg prøvede at vaske den væk, og det lykkedes også mere eller mindre, men så begyndte den bare at komme frem igen senere på dagen. Det er frugtsagt de brugte af en art er virkelig noget med kraft i. Men nu er den næsten væk. Så opførte de noget typisk musik og dans for os, og der blev selvfølgelig spillet fodbold.. Om aftenen fik vi lov til at gå ud og finde noget at spise, og det var egentlig planen at vi skulle have været på ard rock cafe og det var der også nogle som gjorde, men os i den ”internationale gruppe” (Altså uden tyskere og italienere) ville først finde noget at spise et andet sted, og så endte det med at vi aldrig kom på hard rock, men bare gik og så lidt på, byen for vi var nemlig endt i downtown panama med højhuse, designerforretninger og kunstigt græs.

Lørdag var vores sidste dag i Panama (Tiden gik rigtig meget med at køre i bus frem og tilbage) og der tog vi ud for at se kanalen. Vi så nogle skibe komme igennem sluserne, en masse Mærsk containere, gik igennem museet og så en film. Vi brugte mest tid i souvenir butikken, men det var nu fordi at der faktisk ikke er ret meget at se ved kanalen. Jo det er da et kæmpe projekt og også det som Panama er rigtig stolt over, men så er der alligevel heller ikke mere, end at vi tog tilbage til hotellet efter en time og hentede vores ting og kørte ud til et stort og meget mere interessant shopping center. :D

Der havde vi så syv timer til at rende rundt, og det var en rigtig effektiv dag for mig. Det mest fantastiske var den her butik, lidt som h&m, hvor de havde alting og til max 15 dollars. Vi købte hver (mig og to andre piger jeg gik sammen med, en dansker og en tyrker) omkring 10 stykker tøj plus en del småting. Da vi var færdige der regnede vi lige det sammen til at blive omkring 380 kr. jeg havde brugt. Altså ét billigt par cowboybukser sådan cirka forklarede vi tyrkeren. Men derefter hvis vi så noget til over 10 dollars synes vi at det var for dyrt, selvom det jo er ingenting haha. Vi fik købt en masse også i andre butikker og jeg fik mig endelig et nyt kamera. Et Lumix DMC-FH2 (Så far lige kan se nærmere på det) og det fungere skam helt udmærket med 14 megapixels og god zoom.

Så ventede der os bare en rigtig lang tur hjem igen, heldigvis kom vi noget hurtigere over grænsen denne gang, og var i San Jose kl. tre halv fire søndag eftermiddag. Jeg havde tænkt mig at tage tilbage til Nicoya samme dag med nogle andre fra Nicoya, men fordi det var søndag var der intet plads i bussen, så vi måtte vende tilbage kontoret og overnatte på hostellet, som afs altid bruger. Men vi var ikke de eneste så det gik jo nok.

Vi sov i bussen på vej hjem og jeg glædede mig bare til at komme hjem i min seng, men om aftenen tog jeg til byfest af en art i Nicoya med min familie, da min værtsfar havde en bar der. Vi så tyrefægtning sådan som de nu gør det her, og det er ret skørt. Det går ud på at der først kommer en fyr ud på en tyr, som bukker og springer helt vildt, når han så falder af (for det gør han!) eller hopper af, når tyren er blevet mere rolig, begynder alle de mænd som render rundt inde i ringen at irritere tyren og der kommer tre mænd ud på heste som så skal fange tyren med lasso. Og så startede de bare forfra igen med ny tyr og ny mand. Der var også nogle omgange hvor de bare sendte en tyr ud som var godt gal i skralden, og den skulle så bare rende rundt efter folk og stå og skrabe i jorden. Det var selvfølgelig sjovest at se på når der skete noget, altså når tyren løb efter folk og var lige ved at ramme dem. Jeg dansede også lidt ved baren med nogle, jeg ikke kendte, men var bare så træt at jeg ikke orkede ret meget.

Ellers er der ikke sket så meget har været alene hjemme med Monse de fleste dage, og jeg keder mig helt sindsygt, når det eneste jeg kan lave er at se tv og være på facebook. Jeg vil på stranden!!! Jeg skulle også have været uden at lave canoeping (ellers hvordan det nu staves), det derhvor man bliver hængt op på en wire og så kører ned gennem regnskoven. Lidt lige som på en legeplads bare større. Men så kom min værtsfar i tanke om, at jeg skulle have tilladelse fra afs så det blev ikke til noget i denne omgang. Øv bøv, havde ellers glædet mig til at skulle ud af huset.

For resten så har jeg endelig fået uploadet billederne fra Tortuguero og Drake til mit webalbum, og billederne fra Panama er røget op på min facebook, fordi jeg ikke havde ret meget gratis plads tilbage i webalbummet og desuden er det også lettere og hurtigere for folk at komme til dem på facebook. Skulle have gjort sådan fra starten.

Der er også sket det mirakel at internettet er begyndt at virke igen. Endda det trådløse, så nu virker det også min computer! JAAAA! Det var super dejligt at skype med min familie og mine venner igen, har ikke set dem i 4 måneder tror jeg? Også er Skype jo også noget(!) billigere end at ringe fra Danmark hertil og omvendt

Det var alt for nu. Jeg skriver snart en julespeciel så I kan se hvor lidt vi laver til jul her, og hvad vi ikke laver. Der er mest af det sidste.

Hasta Luego!

AFS præsentation, Marchitón, Rio Celeste og Santa Barbara del 2

Her kommer så den efterhånden længe ventede anden del af sidste indlæg, som jeg lovede. Jeg har haft en del ting omkring mig her på det seneste, har nemlig lige været i Panama, og ellers ved I jo hvor god jeg er til at udskyde ting. Men nu kommer det, så godt som jeg nu kan huske det.

Den 19. november holdte min afs komité her i Nicoya landepræsentation, så alle os udvekslingsstudenter i Nicoya skulle holde et lille foredrag om vores land, på spansk selvfølgelig, og lave en ret fra landet. Der var 2 fra Tyskland, nærmere bestemt Hamburg, og de kom rundt om alt det kedelige info fra anden verdenskrig til rigskansleren, derudover fik vi et par vingummibamser fra Haribo (Gud hvor jeg har savnet dem!) og bagefter lavede de brasede kartofler med spejle æg. Lækkert under omstændighederne. De sagde også at den sidste farve i det tyske flag er guld og IKKE gul. Den skulle de lige have sat på plads, selvom jeg nu ikke ved hvad jeg skal tro på der.

Der var hele tre italienere at fortælle, selvom vi kun har to i nicoya, der var nemlig en italiensk pige på besøg, som da også lige skulle være med. Det var også meget interessant hvad de fortalte, og i bund og grund så er Italien bygget op om pizzaen, da det jo også er det som folk samles om i Italien. For sjov siger de at farverne i flaget repræsentere 3 forskellige ting på Pizzaen. Og italienerne lavede selvfølgelig pasta som deres ret.

Så var der en pige fra New Zealand, hun var lige kommet hjem fra San Jose dagen før og havde ikke haft tid til at forberede så meget, så vi fik det generelle information og biscuits, som er nogle kiks fra New Zealand og Australien.

Thomas, drengen fra Victoria, Australien, havde en lille krøllet seddel med, som han knap kiggede på og en australsk fodbold. Somehow fik han det til at fylde 10 min mest baseret på spørgsmål fra publikum. Han spansk er ikke så godt at han bare kunne kører der ud af, og faktisk så forstod jeg knap nok ét ord af, hvad han sagde, da hans meget tykke australske accent går lige igennem til hans spanske. Men jeg forstår ham nu heller ikke så godt, når han snakker engelsk.

Jeg havde lavet en planche med billeder af nogle ting fra Danmark og min familie, tror desværre ikke jeg har et billede af den, men i kan se lidt af den fra andres billeder på facebook. Men den var i hvert fald herre flot! Ret stolt Ida der J Selve præsentationen gik og godt, jeg var nok også den som havde forberedt mest, men synes selv at det var noget jeg var nød til eftersom jeg ikke bare kan køre derudaf på spansk. Jeg havde også stået om eftermiddagen og lavet æblekage som retten fra Danmark, når vi jo nu har så mange æbler. Jeg kan ikke bage, eller lave mad, og det er bare et fact(!). Så jeg havde ikke særlig store forventninger til kagen. Jeg havde stået med smør ud over det hele, og på det tidspunkt lignede det virkelig ikke rigtig noget. Jeg måtte også lige ringe til min mor og spørge om noget, hvilket så betød at jeg løb tør for penge på min mobil. MEN selvom det hele bare lignede en klam bunke smør og sukker, så gik kagen ud over alle forventninger! :D Folk kunne rigtig godt lide den, og jeg synes da heller ikke, den var helt værst, selvom jeg nu godt ved at den skulle have haft en del mere tid. Ups næste gang..

Dagen efter præsentationerne tog vi, Nicoya-folkene, og nogle stykker fra Santa Cruz til Rio Celeste, som er en riiiigtig smuk flod med vandfald og varmekilder. Jeg har fundet ud af at det ikke bare var os der lige tog et smut derud, men at det er noget, som en del komiteer tager ud og ser, og så vidt jeg ved har der været 3 andre derude indtil videre. Har også hørt fra en canadisk frivillig, som skulle til at tage hjem, at noget af det, han mente, man bare skulle se, var Rio Celeste. Sejt nok så.

Vi kørte i en bus vi havde lejet derud og det tog ca. 2 timer mener jeg. I bussen lavede vi en leg af en art, lidt som bingo, men i hvert fald vandt jeg en lemon og en banan. Det havde regnet det meste af vejen, og vi vidste godt, at det garanteret også ville regne ved floden. Men vi var heldige og det regnede ikke så vi kunne gå tørre det meste af tiden. Vi gik i nogle timer, men det var ikke så langt, som det måske lyder, for det gik op og ned og slingrede og var vildt mudret. Det var hyggeligt, men også hårdt, så den første og bedste sø af en art som var en del af floden, hoppede mig og nogle stykker så selvfølgelig i. Det var pisse koldt og overvejede et øjeblik at vende om, da jeg stod med fødderne i, men der var det jo så, at ham amerikaneren kom og sagde, at han troede, at vi overseas var seje. 1, 2, 3 og så var vi alle i! For hvis der var noget, vi ikke ville, så var det da, at en dum turist, og så endda amerikaner, skulle tro, at han var sejere. Tsk!

Lidt senere kom Shirley fra komiteen og smed os op, fordi der åbenbart var et skilt hvor der stod at man ikke måtte bade der… nå, men hvis du spørg mig, så var det da heller ikke særlig smart, at sætte skiltet på den anden siden søen. Men vi gik videre, og fordi jeg var våd og mit håndklæde lå i bussen, tog jeg da bare turen i bikini, hvilket ikke fik amerikanerne til at glo mindre. Og ja der var så mange amerikanere som der lyder.

Ellers gik det bare op ad og op ad indtil det lige pludselig gik rigtig meget ned ad til vandfladet som nok er det flotteste vandfald jeg nogen sinde har set. Vandet havde en lys blå-grøn farve, og ja det var bar super flot!

Efter den meget hårde tur op af bakke igen, hvor vi virkelig kunne mærke i vores ben, at vi levede, gik vi videre til en del af floden, hvor der var en varmkilde fra vulkanen. Det var såååå dejligt, men lige der hvor vandet kom fra var det kogende varmt og lidt væk var det vildt koldt som i resten af floden. Det var svært at finde et godt sted, og mens nogle var ved at fryse deres tæer af, var andre ved at blive kogt :S

Det begyndte at regne og på vej tilbage var det derfor rigtig mudret og koldt så der ville vi bare tilbage og have noget tørt tøj på.

Marchitón, som var den 26., gik ud på at vi skulle samle penge ind til det band som Monse spiller i som skulle spille til Festival de la Luz i San Jose og andre byer. Vi gik rundt til butikkerne i byen, og Monse fortalte, hvad det var vi samlede ind til, og jeg stod og smilede og så rigtig hvid og blond ud. Så gik det lidt lettere.

Om eftermiddagen tog jeg med nogle af de andre afs’ere til Santa Barbara, nær Santa Cruz, hvor der skulle være et optog og noget traditionel dans og musik. Vi kom desværre for sent til optoget, men kunne godt være med til resten. Det var rigtig sjovt, og vi blev selvfølgelig inviteret op til dans, så hvide som vi jo er, flere gange og en af værtmødrene som også er afs’er lavede et system med 100 point for hver gang man var oppe og danse. Danmark vandt ;D Jeg ringede også til en dreng fra Danmark som bor der i byen og han kom så også. Rigtig hyggeligt at se ham igen. Vi blev der til om aftenen og blev vist rundt i huset som festen blev holdt ved. Huset var 150 år gammelt og var på en måde byens centrum, da det engang var både skole, hospital og noget mere. Noget af huset stod som det altid havde gjort med oldgamle hullede senge i koskind, mens resten stadig bliver brugt som hjem i dag.

Det har endelig lykkedes mig at få uploadet nogle billeder til mit webalbum, så nu er der billeder fra Tortuguero og Drake, men på samme tid er jeg løbet ind i det problem at albummet er fyldt og desuden har jeg heller ikke så meget plads tilbage generelt i hele webalbummet. Det skulle jeg nok have tænkt over noget før, men nu vil jeg begynde at lægge billederne op på facebook, hvilket jeg nok bare skulle have gjort fra starten, da der ikke er nogen begrænsninger og det er vist også lettere.

Jeg vil begynde at skrive om turen til Panama lige straks og regner med at ligge det op om nogle dage, så I lige kan komme igennem det her først.

Chao! :D

Afs praesentation, Rio Celeste, Marchitón og Santa Barbara

Buenas tardes!

Det kunne godt se ud som om at jeg skal til at skrive en hel masse ud fra overskriften, men bare rolig det har jeg ikke tid til. Jeg vil bare gurtigt lige fortaelle om hvad der er sket siden sidst og saa kommer detajlerne en anden gang skrevet fra min egen computer.

Sidste lordag var jeg til en praesentation med afs hvor jeg skulle fortaelle om Danmark og ogsaa have noget dansk mad med. Det var faktisk en succes! De synes jeg klarede det rigtig godt paa spansk, og kunne ogsaa godt lide den aeblekage, jeg havde faaet bikset sammen, paa trods af mine meget begraensede evner i et koekken.

Dagen efter var jeg med afs Nicoya og et par stykker fra Santa Cruz ved Rio Celeste, hvor vi badede i varme kilder fra vulkanen og og saa et vandfald. Nogle af os hoppede og i floden inden vi kom til kilderne, og da afs personen ikke saa os. Det var satme en kold, men dejlig forfriskende tur. Man er vel viking og saa skulle vi jo ogsaa lige vise den dumme amerikaner at vi "overseas" er sejere! Det viste sig saa at vi slet ikke maatte bade der saa det blev en kort tur.

I gaar var jeg med Monse rundt i Nicoya for at samle penge ind til det band hun spiller i, som skal spille til Festival de la Luz i San Jose og flere andre byer. Det var det der hed Marchitón. Det hjalp ogsaa rigtig godt, at hun havde saadan en hoej blond en som mig med, i korte shorts og med rigtig stort smil paa.;D

Lidt senere igaar tog jeg med nogle afs'ere til en lille by Santa Barbara, i naerheden af Santa Cruz, hvor der skulle vaere et optog og noget traditionel dans. Vi kom for sent til optoget, men saa da der blev danset, hvilket var rigtig godt, og saa var vi jo selvfoelgelig ogsaa selv oppe at danse. Ikke fordi jeg ikke havde set den komme. 400 point til DK, 200 til Italien og 0 til Tyskland. 100 for hver gang man blev inviteret op til dans, efter det point system som en af de voksne fik sat op. Og ja... inviteret op til dans. Mega sjovt, men vi maatte desvaerre gaa lige da vi var begyndt. Kunne godt have blvet ved i et par timer der. Aerlig aerlig.

Derudover er vi begyndt at lave julehjerter mig og monse. De er virkelig et hit! Juletraeet er pyntet og et meste af julepynten er sat op. Om 3 dage har jeg sommerferie og det glaeder jeg mig helt aandssvagt til! :D

Nos vemos muy pronto!

Drake 3.-6. november

Halløj der!

Nu er der godt nok gået noget tid siden jeg kom hjem fra Drake, og jeg har jo som sagt haft rigeligt med tid til at skrive, men jeg har bare ikke rigtig haft lyst. Undskyld. Faktisk var jeg kun i skole to dage i sidste uge, men fred være med det, for det var bare super fedt. Skolen er igen begyndt at blive vildt kedelig, fordi der er så kort tid tilbage, og de forbereder som en gal til eksamenerne som begynder i næste uge. Jeg har ikke tænkt mig at lave dem, som sædvanlig, lige med undtagelse af engelsk prøven for det er sjovt, fordi den er så let for mig, og jeg garantere mig et godt gennemsnit. HahahaxD. Der er også kommet to nye lærere på skolen eller, hvad man nu kan kalde dem, men det er altså to piger fra North Carolina, USA, som underviser i engelsk. Hende jeg har, har den tykkeste accent ever. Ville have sagt fedeste, men synes faktisk ikke, at den er specielt køn. Hun lyder som om hun holder sig for næsen, når hun snakker. De underviser helt anderledes og lidt mere strikt end det andre lærere gør, så det er en noget anderledes oplevelse for min klasse, som normalt har løse tøjler og kan gøre næsten alt hvad der passer dem. Hun behandler os som børnehavebørn, og syntes nok at det virker lidt håbløst, når hun spørger om vi forstår og der bare er helt stille i lokalet. Men tilbage til det jeg egentlig vil fortælle om her! Nemlig turen til Drake.

Turen var den 3.-6. nov. men fordi vi skulle med bus fra kontoret kl. 5/6 om morgenen, og vi bor så pokkers langt væk tog mig og en pige fra Tyskland af sted fra Nicoya onsdag morgen kl. 8 og da vi ankom til San Jose kl. 12 tog vi i centeret og spiste frokost og kiggede vinduer (vi købte selvfølgelig også en lille ting eller to). Derefter tog vi ind på kontoret, hvor vi mødtes med nogle andre, som også skulle med til Drake, og gik til hostellet. Vi havde en del timer som skulle fordrives der, og de blev brugt på hostellets computere med gratis internet, welikethat!, ved at snakke med alle de andre udvekslingsstudenter og på en lille tur til supermarkedet med den tyske pige, Sistine. I supermarkedet fandt vi hale 4 forskellige dåser med danske småkager!!! Jeg var helt oppe over skyerne, og fik selvfølgelig taget billeder med dem. Desværre var de på mit kamera som senere blev væk i bussen. L Ærgerlig ærgerlig, og derfor blev det heller ikke til så mange billeder fra den tur. En anden ting er at de Costa Rica virkelig godt kunne bruge nogle fodgænger overgange. For at komme til supermarkedet skulle vi nemlig over en meget stor vej med rigtig mange biler, og vi var aldrig kommet over, hvis ikke det var fordi, at der var så mange biler, at trafikken næsten holdt stille. Men jeg havde en rigtig hyggelig aften på hostellet med de andre, bl. a. var der en pige fra Schweiz som jeg ikke havde set siden den anden orientering (vi lavede ”puslespil” sammen den gang), en pige fra Tyrkiet, som snakker konstant men hun er nu super sød, og en pige fra Sverige, som også var med i Tortuguero og er en, jeg kan relatere mere til fordi at vi er så ens. Vi havde selvfølgelig den gode gamle, ”hvem er bedst”-leg kørende hele weekenden. Der var også en anden dreng fra Danmark, hvilket jeg var vildt glad for, så der var en jeg kunne snakke lidt dansk med. 

Og efter to timers søvn den nat, sprang jeg op af sengen kl. 4.30 om morgenen dansede merengue ud i det is kolde bad og sang Mi Niña Bonita(Youtube den, den er virkelig god!). Jeg var nok overtræt på det tidspunkt for et par timer senere var jeg ved at dø i bussen.

Det tog nogle og 6 timer at kører til Drake som ligger på vestkysten helt nede mod syd, ikke så langt fra Panamá. Vi havde det super sjovt i bussen, selvom folk var lidt trætte. Da vi ankom, skulle vi med båd en times tid ud til hotellet. Vi så nogle krokodiller og selvom havet var rimelig stille den dag, som kaptajnen sagde, så synes jeg nu at det var nogle ordenlige bølger vi skulle gennem da vi sejlede fra floden ud i havet. De små bølger var vist 2 meter eller noget i den stil :O Fordi det regnede og jeg sad ude i siden blev jeg også ret våd. Gæt lige hvor godt humør jeg var i, da vi nåede hotellet! Hotellet var rigtig afsides, faktisk var det det eneste der var i kilometres omkreds, vi skulle gå op af en lille sti for at komme fra stranden hvor bådene lagde til og op til hotellet. Hytterne var 5 senge og et badeværelse. Kort sagt. Der var ikke nogle rigtige vægge men noget plastisk agtigt hængt op for at beskytte mod de insekter og slanger, som jeg er sikker på nok skulle finde en anden vej ind alligevel, hvis det var. Og nårh ja, fra 5.30 til 10 om aftenen var festen i gang!  For det var nemlig i det tidsrum der var strøm på hotellet! Den første dag var jeg ret irriteret over alt det, for mit humør var bare ikke det bedste, men det blev bedre, og helt ærligt så var det jo bare en del af oplevelsen! Super fedt! Lidt senere på dagen gik vi ned til en strand som lå ved hotellet, og den var bare suuuuuper lækker.

Den næste dag efter morgenmaden delte vi os op i to grupper, vi måtte selv bestemme så det endte lidt med at være tyskerne og så de andre. Og jeg i ”de andre” og det var bare helt fantastisk. Vores gruppe tog ud til en national park mens den anden gruppe sejlede ud til Isla del Caño og snorkelede. Vi så nogle hvaler på vej der ud, en mor med sin unge, og i national parken så vi sådan set bare aber, fugle og lidt flere aber. Og et andet mærkeligt pelset dyr som sad i et træ. Har ingen anelse om, hvad det var, eller hvad den hedder. Alle pigerne svømmede i en flod, mens drengene sad og kiggede på… med guidens kikkert og mini teleskop -.- Come on guys! Vi gik tilbage gennem skoven i bikini for ingen af os syntes at det var nødvendigt at have taget et håndklæde med. Efter frokost gik nogle af os ind og så et vandfald og svømmede i en lille del af det. Det var pisse koldt, men det virkede bare helt rigtigt.

Da vi kom tilbage til hotellet gik vi direkte om på stranden. Vi var en 8-9 piger der, og det var så første gang vi nøgenbadede. Jeg vil springe let hen over detaljerne og bare nøjes med at sige, at det var vildt sjovt, og at I seriøst skulle have set Jens’ (drengen fra Danmark) ansigt, da han opdagede det. Han havde nemlig løbet ud imod os på en rigtig ivrig måde.  Han var flad af grin, da han opdagede det. Det, der gjorde denne oplevelse ekstra mindeværdig, var, at en pige havde lagt fire af bikinierne på en klippe, hvor hun ikke troede at vandet ville nå dem… ja, det siger vel sig selv, at da vi skulle op, kunne vi kun finde én enkelt bikinitop. Det var bare heeelt perfekt, hahahaha!

Og nej, min bikini var ikke i blandt de savnede.

Dagen efter var det så min gruppes tur til at snorkle ved Isla del Caño. På vej derud så vi hvaler og delfiner, og jeg optog det meste af det på min mobil så kvaliteten er altså ikke den bedste. Jeg uploader selvfølgelig videoerne samt billederne til Wea snarest muligt. Men har nogle tekniske problemer for tiden, angående internet og mit usb-stik. Men altså: Det var helt fantastisk at se og delfinerne svømmede under båden, så vi kunne se dem i vandet, og de sprang op vandet lidt længere væk. En sprang helt tæt på bådene. Det var virkelig virkelig fantastisk!

Jeg havde aldrig prøvet at snorkle før, så var lidt bange for, at jeg skulle komme til at kvæle mig selv eller sådan noget. Men det skete kun en lille gang, for det var meget let. Vi så masser af tropiske og farvestrålende fisk, der var så tæt på at man ville kunne dykke ned til dem. Det var også helt utroligt flot, en eneste lille ting som vi nu gerne ville havde set var en haj. Gruppen, som var der dagen før, havde nemlig set en haj eller to. Og bare rolig mor, denne slags bider ikke mennesker. Efter frokost sad vi på stranden på øen og solen skinnede lidt så vandet fik en dejlig turkisblå farve og det var varmt og… ja bare super fantastisk.

Om eftermiddagen nøgenbadede vi igen ved hotellet denne gang 15 piger og en dreng, men han var alligevel så genert at han holdt dig længere væk. Klogt.

I bussen på vej hjem var der noget mere stille, selvom ingen rigtig kunne sove. Vi var bare totalt trætte. 

Her til aften sad jeg og skrev noget ned til en præsentation, jeg skal lave for afs på lørdag. Jeg havde nogle billeder til at ligge på bordet og synes godt nok, at det var sjovt, da min værtsfar pegede på Sjælland og spurgte, om den ø også var en del af Danmark. HAHAHAHA! Tag’ den sjællændere xDJeg skal også lave en dansk ret til på lørdag. Bare en lille smugle, men stadig væk til 40 mennesker (:O!). Og da mine evner i køkkenet ikke rækker så særlig langt, er jeg spændt på at se, hvordan det nu ender. Jeg har ingen plan B, så håber virkelig at jeg ikke fucker det op.

Så kom jeg endelig igennem det! Jaaaa!

Nos vemos, chao!

Tortuguero 28.-30. okt.

Hej derude!

Jeg vil bare lige sige at jeg er kommet godt igennem turene til Tortuguero og Drake, og at jeg ved at jeg nok burde have skrevet lidt foer, da jeg ogsaa havde tid til det, men at jeg bare ikke har haft lyst. Jeg har lagt billederne fra tortuguero op, men internettet er ret langsomt for tiden saa billederne fra Drake er ikke kommet saa langt i systemet endnu. Desuden har jeg heller ikke ret mange billeder fra Draake fordi jeg mistede mit kamera i bussen paa vej derned. Jeg har ikke rigtig mistet nogle billeder, men det er jo stadig noget vaerre lort.

Jeg vaelger kun at skrive om Tortuguero her, for som sagt har ikke saa satens meget lyst til det.
Men Tortuguero ligger altsaa paa den caribiske side af landet, bestaar mest af alt af kanaler, saa naar man skal nogen steder skal man med baad. Om fredagen, da vi var ankommet, var vi ude at samle skrald paa strande, for hvis der er for meget skrald kan skildpadderne nemlig ikke finde ud til havet. Det sagde de var meget glade for at vi ville hjaelpe, og jeg kunne ikke lade vaere med at taenke, at det saadan set ikke var noget vi havde valgt, men afs. Bagefter sejlede vi en tur til tortuguero by, som er meget lille lugter af fisk og er proppet med sourvenier butikker. Da vi kom hjem til hotellet noed vi poolen, og fandt efterhaanden ud af hvor mange myg der rent faktisk var. Det var foerste gang jeg nogensinde har brugt myggespray, for myg kan normalt ikke lide mig, men det var alligevel ikke nok, og jeg fik faktisk en hel del bid. Loerdag regnede det fra da vi stod op kl. 5 om morgen til da vi gik i seng kl. sent. Det var ret nedern og det gjorde ogsaa at humoeret ikke var helt saa godt. Grunden til at vi stod saa tidligt op var at vi skulle paa baadtur rundt i kanalerne, og der er normalt flere dyr tidligere paa dagen. Det var saa ikke helt tilfaeldet for fordi det regnede saa meget. Vi saa dog nogle fugle, og en hel masse aber som spiste morgenmad. Det var nu soede. Der var en som, da den opdagede os, rejste sig op og rysede med grenene. Sikke en lille model. Vi saa baade Cara Blanca, hvidansigtede aber (den slags som Pipi Langstroempe har), og Mono Araña, Edderkoppe aber fordi de spiser edderkopper. Der var vist ogsaa nogen, der saa en krokodille. Lidt senere gik vi en tur i skoven ved hotellet og de var en meget mudret fornoejelse. Er rigtig glad for at vi kunne laane gummistoevler paa hotellet. Om eftermiddagen lavede vi ikke saa meget. Nogle tog ud og lavede noget rusje halloej, canoeping eller saadan noget, men det var meget faa for ingen havde rigtig lyst til at lave noget i saa daarligt vejr. Nogle var i poolen, men vandet var koldt saa mig og nogle andre endte med at sidde uden for vaerelserne og snakke og faa en masse myggestik. Men det var nu hyggeligt alligevel.
Om aftenen var der fest paa hotellet i anledningen af halloween, saa der blev danset en masse, og der var nogle som optraadet med noget dans, og her vare danseshows altsaa ikk bare 5 min men en halv time, saa jeg forstod godt at de var lidt traette til sidst. Vi dansede ogsaa limbo og det var nok den stoerste overraskelse paa aftenen, at jeg faktisk vandt! Den hoejste af alle og alligevel vandt jeg. Respekt synes jeg nok lige! Jeg kan ikke forstille mig hvor kedelig festen havde vaeret hvis afs ikke havde vaeret der, for alle andre stod bare ude i siden og kiggede paa og vippede lidt i takt til musikken uden at tage initiativ.
Om soendagen naaede vi ikke rigtig noget foer vi tog hjem. Turen var nok lidt skuffende, fordi vi ikke kunne lave saa meget pga vejret, men vi hyggede os alligevel, og saa var maden forfaerdelig god. Der var buffet jeg jeg spiste simpelt hen saa meget at jeg er sikker paa at jeg har taget paa. Velkommen til livet som udvekslingsstudent. Er ret sikker paa at jeg har taget i hvert fald 5 kg paa siden jeg kom, og jeg saa lige et billede af mig fra den foerste uge og kan naesten ikke genkende mig egen mave saa lille og dejlig, som den var.

Det maa vaere alt for nu, regner med rimelig snart at skrive noget om Drake, som i hvert fald ikke var skuffende! Et lille sneek peak maa vaere at det indeholder hvaler, delfiner og noegenbadning. Saa siger jeg ikke mere!

Vi ses! Hasta Luego! :D

Hvordan jeg blev løbet ned af en skildpadde…

Så i sidste uge var jeg jo ude og se skildpadderne lægge æg i Playa Ostional… Og det var viiiildtsejt! :D Jeg havde aldrig før set en skildpadde i fri natur, for det er vejret jo ikke ligefrem til i Denmark. Men her kom de altså bare konstant op på stranden, lagde deres æg og gik så igen bagefter. Vi var hele Nicoya gruppen OG hele Santa Cruz gruppen, som var af sted, både elever og frivillige, hvilket ikke sker særlig tit, men det her var jo også noget helt unikt, og det er vist det eneste sted i verden, hvor der samles så mange skildpadder på et sted. Det tog os et par timer at komme derud, for så tæt på lå det alligevel heller ikke, men mest fordi at vi var med en lokalbus, som kører ad meget små veje og heller ikke ligefrem hurtigt. Busturen var kedelig, men fik da set mere af det flotte Guanacaste landskab (typisk helt fladt med marker og bjerge i baggrunden), og den sidste halve times tid snakkede jeg med en fyr som boede derude af at sted. Han kunne godt lidt engelsk, men jeg snakkede mest på spansk, og fordi han interesserede sig for geografi, vidste han godt lidt om Danmark, og hvor det ligger og sådan. Det fleste nikker bare og siger:”Ahaaa” uden at have den fjerneste anelse om hvor i al verden Danmark er. Men han var en hyggelig fætter og kunne også fortælle mig lidt om, hvad det var vi kørte forbi og sådan. I Ostional læssede vi vores tasker af på ”hostellet”, hvis man kan kalde det det. For 4000 colones/40 kr. kunne vi få et værelse med toilet, så det var vel helt fair egentlig. Vi gik ned på stranden med to guider efter at have set en lille film om skildpadderne på spansk, som jeg fattede nada af. Der var ikke helt 50.000 skildpadder, må jeg nok sige, og vi måtte gå lidt, før vi fandt nogen. Desværre var de første par stykker døde, men vi fortsatte til vi kom til de levende. Vi kunne følge dem fra, da de kom op af vandet og gravede et hul til de gik tilbage i vandet igen. Hele grave et hul processen tog ret lang tid så den ventede vi ikke på, det er jo skildpadder, vi snakker om her, men de er faktisk slet ikke så langsomme igen, når der bare er flad grund under dem. De holder bare en del pauser. Og det kommer jeg tilbage til om lidt. Vi fik taget en hel masse billeder og fik lov til at lege turister et øjeblik. Billederne ligger allerede i webalbummet.

Vi vendte tilbage om aftenen, da det var mørkt, fordi der ville der være flere skildpadder. Og det havde de sandelig ret i! Vi var kun lige tråd ud i sandet, da vi opdagede den første skildpadde, som var lige midt i at ligge æg ved siden af os. Vi lagde os selvfølgelig straks ned på knæ bagved den og batragede, hvordan æggene faldt ned en efter en. Skildpadderne ligger mellem 80 og 120 æg, men kun 5-6 bliver faktisk til store skildpadder. Rigtig mange æg bliver nemlig spist af gribbe, hunde, mennesker og andre fugle når de kommer op af sandet. Det kan også sagtens være, at æggene bare ikke bliver til noget fordi vejret måske er for varmt eller koldt eller at der ligger så mange det samme sted at der bare ikke er plads nok til dem. Men sådan må det jo altid være. Indbyggerne i Ostional og omegn samler æggene på et tidpunkt, men kun i tre dage, og sælger dem. Det gør ikke en stor forskel, for der er virkelig mange, og det skulle heller ikke skade det samlede antal skildpadder over længere tid. Jeg har fået meget forskellige meninger om hvordan skildpadde æg smager, men det må jeg vel selv afgøre engang.

Men der var virkelig mange skildpadder der om aftenen. Vi skulle virkelig passe på med hvor vi gik, for vi måtte helst ikke gå ind foran dem, fordi vi kunne risikere at skræmme dem så det vendte om igen. Det er altså lidt svært, når de er overalt! Vi kunne ikke rigtigt tage billeder, fordi vi ikke måtte bruge blitz, fordi lyset ville skræmme skildpadderne, og derfor havde vi også noget rødt papir på vores lommelygter. Vi så mange æg blive lagt og jeg skal lige hilse og sige at det stinker! Det er ikke et sted, man har lyst til at opholde sig særlig længe, dernede bag en skildpadde. Men mens vi stod i en klump og betragtede en af de hersens skildpadder, hvor halvdelen af os alligevel ikke kunne se noget, så jeg en skildpadde et par meter bag os, men tænkte bare ”whatever” for det ville jo nok ikke genere lige foreløbig. Men så lidt efter mærker jeg lide pludselig noget, der rammer min fod. ”WTF!?” Og så var det den skildpadde fra før, som lige pludselig på ninja manér var kommet helt hen til os! En af de andre piger stod nærmest over den, og hun blev mega forskrækket og sprang til side. Det var så historien om hvordan vi blev løbet ned af en skildpadde. 

Dagen efter tog vi til Playa San Juanillo, som lå cirka 5 km derfra. Vores ”bus” var en ladvogn, tror jeg nok det hedder, eller noget i den stil i hvert fald. Der er et billede af den i Wea(webalbum, har lige besluttet mig for at forkorte det, virker lidt lettere). Det var nok det ældste og mindst sikre køretøj, jeg længe har været oppe på, men det var simpelt hen så hyggeligt at sidde der i solen med de andre. Og selvom vejen var hullet helt ad h til, så ville vi gerne have taget 5 km mere på den. Det virkede bare helt rigtig.

Playa San Juanillo lignede synonymet for Paradis. Det var bare så lækkert! Hvid sand strand og vand på begge sider. Det er en ret lam forklaret, men jeg kan altså bare slet ikke beskrive det syn. Det var helt perfekt… lige til vi gik i vandet, som var proppet med sten og klipper L Man kunne ikke rigtig svømme af frygt for at ramme noget i vandet som desuden også var ret koldt. Så blev jeg hellere oppe på land og nød solen. Det var også der, jeg blev lidt solbrændt fordi jeg selvfølgelig ikke havde taget solcreme med. Vi skulle jo bare se skildpadder, var hvad jeg havde forstået. Heldigvis var det ikke så slemt, som jeg før har oplevet. Har kun skaldet lidt på næsen, kinderne og i panden. Brunheden har holdt sig fast på resten af kroppen. HAHA JA efterårsblege danskere! Jeg er endelig ved at blive rigtig brun :D Og nu er der snart 3 måneders ferie uden en dråbe regn som bare skal tilbringes på stranden. HAHAHAHAHA!!!!! Det synes jeg godt jeg må glæde mig over. 

På torsdag tager jeg igen til San Jose for at tage til Tortuguero i weekenden, som er en ø og nationalpark på den caribiske side, hvor der nok også er skildpadder af at dømme efter navnet. Ugen efter har jeg fri fra skole, som er den uges ferie jeg fortalte om for nogle indlæg siden. I den uge tager jeg til Drake om onsdagen til søndag, og håber virkelig at der stadig er hvaler og delfiner, for det er en smule tvivlsomt, da de skulle forlade Drake omkring d. 31. okt. Vi krydser fingre X!

Er ikke sikker på at jeg for tid til at skrive mellem Tortuguero og Drake, og hvis ikke kan i måske nok forvente et indlæg af den længere slags. Men ellers vil jeg da lige påpege, at jeg faktisk synes, at jeg holder hvad jeg lovede om at skrive oftere. Godt taget Ida klap dig selv på skulderen! 

Kom faktisk lige i tanke om noget mere men det er ikke rigtig vigtigt, så det vil jeg spare jer for...

Knus fra Ida :D <3