Buenas!
Saa... Internettet er tilbage i hytten, men jeg kan overhovedet ikke faa det til at virke paa min computer, saa sidder ved familiens, hvilket betyder, at tegnene ikke altid er der, hvor det staar de er og intet ae, oe, aa... Men op med hovedet det gaar nok. Har lige chattet med folk baade hjemme og her, saa jeg er i ret godt humoer :) Jeg faar saa god samvittighed, naar jeg chatter og i det hele taget facebooker paa spansk. Selvom det nok er Google Oversaet der har det meste af aeren.
Men her i soendags var jeg paa stranden igen. Playa Samara denne her gang. Det er den strand, der er taettest paa Nicoya(36 km), og ogsaa en af de bedste i landet. Rimelig nice. Om sommeren skulle der vaere prop fuldt med turister, saa det er med at nye tiden nu, hvor der er god plads. Jeg tog derud sammen med min engelsklaerer, hvilket jeg ogsaa syntes var ret saert, men her har laerer og elever et helt andet forhold til hinanden. Laererne kalder ogsaa eleverne for "mi amor", naar de snakker direkte til dem. Det er ikke ligefrem, hvad de kalder os i Danmark! Men hun hentede mig altsaa klokken 8 om morgenen, for at vi kunne faa saa meget tid som muligt i Samara. Det er helt normalt at tage tidligt afsted til stranden her. Da vi kom derud, skulle vi vente paa en dreng fra min klasse, som bor der, men han kom ikke saa imellem tiden koerte vi til Playa Carillo, som ikke laa saa langt derfra. Det var ogsaa en rigtig flot strand og totalt proppet om sommeren selvfoelgelig. Hele omraadet omkring stranden er ejet af én person, og derfor er der ikke bygget noget omkring stranden. Der er alsaa kun strand. Vi koerte tilbage til Samara, hvor nu moedtes med ham fra min klasse, Jean K. Vi skulle ud og fiske efter musliner og saadan noget, men fordi vandet var for hoejt, var vi noed til at vente lidt endnu. For at komme til det sted hvor vi skulle fiske, gik vi rundt om et bjerg, gennem regnskoven og ned paa en anden strand. Det lyder ret langt, og det var heller ikke en hel kort tur, men fra Samara var det faktisk bare lige rundt om hjoernet. Men det spaendende ved den her gaatur var skoven! Der var en lille sti, som vi gik paa, og den var ret mudret og ujaevn (regnskovsagtig), og det var mine sandaler helt sikkert ikke beregnet til. Da vi gik der, saa vi baade giftige roede svampe, en ret stor edderkop, hvis du spoerg mig, men edt var altsaa kun en lille en, og det aller sejeste: ABER! Rigtig levende aber i det fri. De var godt nok ved at tage en middagslur, saa der var ikke rigtig gang i dem, men det var alligevel vildt sejt at se. Det andr syntes ogsaa, at det var sjovt at se min begejsting, for helt aerlig der er aber i alle skovene her! Fra stranden gik vi ud paa nogle lave klipper, af den slags der bliver oversvoemmet med hoejvandet, og det var der vi skulle finde muslinerne. Ja, nu siger jeg finde, for vi skulle hverken fiske eller fange dem, vi skulle bare finde dem. Jeg ligger nogle billeder ud snart, saa I kan se det, for det er altsaa ikke helt saa let at forklare. Musliner sad paa klippesiderne og i spraekker, og naar vi fandt dem, havde vi en stor koekkenkniv, som vi huggede dem af med. Det er heller ikke saa voldsomt som det lyder. Det var Jeasn K's faetter, som ogsaa bor i Samara der laerte mig det, og det er altsaa ikke helt saa let som det ser ud til, men jeg kunne godt finde ud af det. Udover musliner fandt Jean K ogsaa en oesters, vi saa en stor blaa fisk, og faetteren fangede en blaeksprutte, som at han draebte ved at kaste den ned i jorden adskillige gange. Jeg roerte den, og den var ret klam... --- Og det var saadan cirka der, jeg opdagede, at jeg var blevet solbraendt. Saandan ret meget. Jeg havde ikke solcreme paa, og solen skinnede faktisk heller ikke, det var naesten helt overskyet. Men en ting har jeg laert: Ha' ALTID solcreme paa, naar du tar' til Samara ligemeget hvad! Det er foerst holdt op med at goere ondt i dag, og nu er jeg begyndt at skalle. Mandag og tirsdag kunne jeg knap nok have en t-shirt paa, og slet ikke sove paa det! Blev endda solbraendt paa laarene og i knaehagserne! --- Men tilbage til Samara... Derefter spiste vi frokost, og saa gik jeg i vandet smmen med Jean K. Vandet var dejlig varmt i forhold i Vesterhavet, og boelgerne var temmelig hoeje, syntes jeg, men nej de var smaa sagde Jean K, som er surfer. Han er bare saa heldig at bo der. Om mandagen lignede jeg en reje, og min klasse(og resten af skolen) syntes jeg saa ret sjov ud. Der blev grinet en del.
Resten af ugen var naesten normal, jeg er ved at falde i soevn i alle timer. Vi oever en del paa marchen til d. 15. hvor det er national dag. Jeg gaar ikke laengere bagerst, nu er jeg nemlig blevet flytte helt (helt) op foran, hvor jeg skal vaere fanebaerer sammen med 8 andre.
I dag var det Dia del niños eller boernenes dag, og det betoed at laererne var elever og nogle af eleverne var laerere. Vildt userioest. Laererne laverde nogle af den slags aktiviteter som eleverne plejer at lave, de optraadte med dans, sang osv. Vildt sjovt for de saa totalt aandsvage ud. Bagefter spiste vi mad klassevis, som hver klasse selv stod for, at tage med eller bestille(vi bestilte). Og bedst af det hele fik vi tidligt fri :D
Jeg smutter nu, vi ses. Chao!
