Viva la Vida (Loca :P)
Det her vil nok blive det sidste indlæg i får
mens jeg er i CR. Jeg har super travlt lige for tiden, ikke så meget med skolen
men med at rejse rundt og bruge mit SIDSTE måned så godt som muligt. Tiden er
gået helt forfærdeligt hurtigt og er nu kommet så langt, at jeg har MINDRE end
ét måned tilbage. Det er helt forfærdeligt at tænke og har også grædt nogle
gange nu, men af den grund at jeg ikke vil hjem. Det er meget blandede følelser
jeg går rundt med for tiden. For på den ene side, og det er også det jeg siger
mest, vil jeg ikke hjem. Ikke endnu. Jeg ville rigtig gerne lige have 1 måned
eller måske to mere nu , fordi at jeg jo skiftede familie og skole ret sent og
føler at mit liv her først rigtig begyndte til den tid. Og nu lever jeg det virkelig for fedt og
føler der er så meget jeg mangler at gøre, opleve og se. Jeg er ikke klar til
at efterlade det hele endnu synes jeg. Jeg har fået så meget som jeg ikke vil
efterlade til evig tid, for selvom jeg jo vender tilbage på et eller andet
tidspunkt så vil det jo bare aldrig blive helt det samme.
Men på den anden side er min tid jo kommet. Og
jeg ved jeg ikke kan blive længere og at nu har jeg haft min tur. Jeg har været
væk hjemme fra i lang tid og vil også gerne hjem på en måde, for jeg savner min
familie og veninder og bare Danmark generelt. Som en anden dansker: ”Det skal
nok blive godt at komme hjem, for det er jo der vi hører til.” Ja, det er jo
der vi hører til. Det er mærkeligt også at føle at man hører til at andet sted
så langt væk. Selvom jeg ikke føler det på samme måde her som i Danmark, og
føler at jeg i enden hører mere til DK selvfølgelig, så er det specielt at føle
at jeg næsten hører lige så meget til her i lille Nicoya.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst skrev på
bloggen, men det er pænt langt til siden så meget ved jeg, så i skal da lige
opdateres på hvad der er sket. Det er vel helt fair.
Jeg har det helt fantastisk i min familie, og
i skolen går det også fænomenalt. Har fået nogle rigtig gode venner, men er dog
blevet tabt i timerne nu og følger ikke med længere, fordi jeg har rejst så
meget.
Jeg var i Tamarindo(en strand) i april for
første gang i alt den tid jeg har været her, og så langt er det faktisk heller
ikke væk. Jeg lærte at surfe(sådan mere eller mindre) og kom op at stå en del
gange så vidt jeg husker. Vi mødte en gruppe på 14 danskere! Ja jeg lyver ikke
hele to gange har jeg nu mødt danske turister her! :O Vi surfede med dem, og
det var fedt at snakke lidt jysk igen, jeg har efterhånden været så meget
sammen med Louise den anden dansker fra Tølløse jeg lyder helt sjællandsk. Det
drenge i Tamarindo troede faktisk også i starten at jeg var fra Sjælland. Den
besked var meget hård at få for en sønderjyde kan i godt se -.-
I starten af maj tog jeg til Heredia for at
besøge Louise og hendes familie. Det skulle bare have været en weekend med jeg
endte med at blive der til tirsdag. Vi tog ud at shoppe, biografen og det aller
bedste var at vi tog op og se vulkanen Poas. Det var noget af det jeg ville nå
før jeg tar hjem, at se jeg vulkan, og det blev så vulkanen med verdens største
krater. Det var super flot og jeg havde en rigtig god weekend.
Onsdag dagen efter jeg kom hjem fra Heredia
var jeg for træt til at gå i skole og dagen efter var der to eksamener og kun en
lektion eller sådan noget, og eftersom jeg ikke laver eksamenerne blev jeg bare
hjemme. Lidt doven er man vel. Samme dag skrev Louise til mig at hendes familie
inviterede mig med til stranden og så kørte de lige forbi Nicoya og samlede mig
op på vejen J Vi tog til strandene længere oppe nordpå, Playa Hermosa, Coco og
Ocotal. I Playa Hermosa kom vi ind på et ret lækkert hotel som gæster og fik
ALT gratis. Mad, drinks whatever. Pænt nice ja. I Playa Ocotal mødte vi en
nordmand, og senere det vi mente var en lidt skør gammel amerikaner med russisk/østeuropæisk
accent som fortalte os om Ruslands historie og monarki, og så pegede han på en
fyr oppe på stranden: ”Kan I se ham der sidder deroppe? Det er min søn Prins
Nicolai.” Prins Nicolai? Jo, vi var
sikre på at han var skør og kunne ikke finde ud af, hvad vi skulle tro på eller
ej. Ham det gamle tog os med op for at introducere os for hans søn. Vi tog ud
og snorkle og svømme med Nicolai og det viste sig at det faktisk ikke var helt
løgn. Men altså var han super flink, og hey hvor tit er det lige man møder en
russisk prins fra LA?!?
I søndags var det min mors fødselsdag og vi
holdte fest med piñata og det hele.
Jeg har nu under en måned tilbage og har stort
set det hele booket op. Vil lige dele min kalender med jer.
25.-28. maj – Kommer der en amerikansk veninde der bor i Alajuela på
besøg.
1.-3. juni – End of stay camp L
4.-7. Juni – Nicaragua
8.-11. Juni – Bocas del Toros I Panama
16. juni –Afskedsfest med familien tror jeg
18. juni AFREJSE!
- Kl. 17.05 afgang fra SJ
- Kl. 11.30 (d. 19) ankomst i Madrid
- Kl. 12.40 afgang fra Madrid
- Kl. 14.05 ankomst i Heatrow, London.
- Kl. 16.00 afgang
- Kl. 18.55 ANKOMST I KASTRUP, KBH.
Der er nok at se til, og i mens gaar jeg jo
stadig i skole naar jeg nu er hjemme, saa det er ikke ligefrem fordi jeg keder
mig.
Vi ses snart, næste gang i hører fra mig her
bliver fra DK.
PURA VIDA!
B)
Min familie! Oeverst fra venstre mig, Deiby, Raquel, Heider, Mami, Rustilio og Marta.
Nederst Valeska og Daniel.
Bliv ikke bange normalt smiler de rigtig meget. Vi er bare ikke saa gode paa billeder.
