Velkommen til min blog! Her kan du følge mit år i Costa Rica som udvekslingsstudent. Jeg håber at du vil nyde at læse hvad jeg har at fortælle om.

lørdag den 30. juli 2011

Så starter vi - Første blogindlæg

Hola amigos y amigas!
Så, nu har jeg oprettet den her blog, fordi jeg fandt ud af, at det der med at sende mails altså ikke rigtig var  noget, jeg kunne få taget mig sammen til. Indtil videre har jeg kun fået sendt én mail, og det er snart 2 uger siden, så jeg vil se, om jeg ikke kan finde ud af at passe en blog lidt bedre.
Men den ene mail det blev til, synes jeg også skal med her. Så her er den... :

(Sendt d. 18. juli)

...Ja, jeg er jo kommet til Costa Rica og har det godt. Og meget varmt!

For lige at starte fra en ende af, så fløj vi torsdag fra København til Madrid hvor vi havde en overnatning. Fredag fulgte vores ledere os til lufthavnen, hvor vi mødtes med nogle tyske og italienske afs'ere der også skulle til Costa Rica. Så vi drog mod Costa Rica. Det tog godt nok lige en time at komme afsted, da der var kø på landingsbanen. Da vi endelig kom afsted gik det helt fint. Jeg fik ikke sovet ret meget, fordi jeg var så spændt! Da vi nærmede os Costa Rica var vejret ret dårligt og regnfuldt, så vi kredsede om San Jose for at vente på at vejret blev bedre. Det blev det godt nok ikke så vi fløj til Panama i stedet! (Så nu har jeg altså også vejret i Panama) Det var godt nok lidt træls, for vi ville helst bare sove i en rigtig seng. I Panama blev vi, efter lang tids venten, indkvateret på et hotel. Jeg sov på værelse med en tysk pige, og i betragtning af at vi ikke havde noget bagage, så gik det faktisk ret godt. Dagen efter fløj vi så til Costa Rica, og det gik fint. Vi kunne godt lande. Vi var blevet noget forsinkede, så vi nåede kun at spise frokost med de andre afs'ere, og så kørte vi afsted for at møde vores familier. Jeg kørte i bus med nogle andre som også skulle mod Guanacaste. Turen tog 4 timer, og vi var ret stille det meste af vejen. Og så lige pludselig mødte vi vores familier! Vi fik lidt information og så tog vi hjem hver til sit.

Vi bor lidt uden for Nicoya i et godt og lidt stort hus, Costa Rica standard. Efter dansk standard er det noget være rod. Men rigtig hyggeligt. Min familie er rigtig sød, og de gør meget ud af at det også er mit hus nu og at jeg er en del af familien. En meget varmere velkomst tror jeg ikke man kan få! Jeg ved ikke hvad jeg ellers kan sige... De er bare mega søde og rare! De har to hunde, boxere som godt nok kun går udenfor, og de har et helt andet syn på den race end vi har i Danmark. Der er hegn rundt om hele grunden, og er nærmest buret inde. Det ville være ret svært begå indbrud her. Der er mango og lime træer i baghaven, og jeg har smagt både noget meget mærkelig frugt og den bedste vandmelon i mit liv. Til morgen mad fik vi Gallo Pinto og tortilias, så sig ikke at jeg er kræsen! Skolen starter i morgen men jeg begynder vist først onsdag, så jeg lige kan nå og vende mig til tiden her. Min familie taler mindre engelsk end jeg troede, det er storesøsteren Melissa der kan mest engelsk, og så kan Monserrat, lillesøster, og min værtsmor nok næsten lige meget eller nærmere lidt, men Monse er ret genert omkring det at tale engelsk. Min værtsfar kan ikke rigtig noget engelsk, og han forstår og kun meget lidt. Men de vil meget gerne lære mig spansk, så vi er allerede begyndt. De synes at dansk lyder meget meget svært, og de stod måbende af allerede ved "Hvordan har du det?"
 
Øh ja. Jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skal skrive om... Jeg er endnu ikke blevet stukket af nogen myg, tror jeg nok, så det er bare muy bien!

Internettet her er lidt usikkert så derfor har jeg først fået sendt mailen i dag. Jeg håber i forstår.

Savner jer alle sammen, og specielt det dansk vejr. De siger at det her ikke er varmt, og at det kan blive 40 grader i sommertiden! Så jeg har noget at se frem til!