Hejsa J
Som flere nok ved, har jeg været i Panama med Afs i starten af dette måned, og det var en rigtig god tur, vi havde der. For mig startede det allerede tirsdag morgen, da jeg tog hjem til en italiener, som også bor i Nicoya, som jeg skulle køre med til San Jose. Vi skulle faktisk først være ved kontoret kl. 10 om aftenen, men vi hyggede os der, indtil vi skulle af sted og jeg hilste på hans venner og mor over skype. Og selvom italiensk er meget ligesom spansk, så forstod jeg knap nok et ord af hvad han snakkede om. Men det var nu sjovt for de lyder altid så energiske og halv syngende, når de snakker, Mamma Mia! Vi tog af sted ved 5 tiden og var allerede i San Jose kl. 8, hvor det normalt tager 4 timer i bus, så var rigtig glad for at kunne køre i bil. Dog sad jeg vildt dårligt, fik mega ondt i røven, mellem to fyre i en ikke så stor bil, hvoraf den ene konstant hørte Miley Cyrus ”When I Look At You”. Så alligevel føltes de 3 timer meget lange, og jeg var rigtig glad for at komme ud af bilen til sidst. På kontoret var der allerede en del, og jeg mødte nogle af mine rigtig gode venner, som jeg havde været med i Drake med, og jeg var vildt glad for at se dem, men jeg fandt ud af at de desværre ikke skulle med til Panama, men lige var kommet hjem fra turen til Nicaragua. Ærgerligt, men der var også velkendt ansigter som skulle med til Panama. F. eks. To andre fra Danmark, og den ene hende havde jeg ikke set, siden vi kom til Costa Rica, så vi havde alle tre rigtig meget at snakke om den aften. Efter noget tid var vores dansk blevet nogenlunde normalt at høre på igen, og jeg var ved at blive hæs, fordi man var nød til at snakke ret højt, fordi der var ret meget larm i lokalet. Vi skulle egentlig have været taget af sted kl. 10 ifølge programmet, men kom først af ved halv 12 tiden. Hora tica ved I nok.
Lidt over fire om morgenen kom vi til grænsen til Panama. Der skulle vi først vente på at kontoret åbnede kl. 6 men de var selvfølgelig lidt forsinkede. Men vi kom langt om længe igennem på den costaricanske side og gik over grænsen til Panama, hvilket jeg knap opdagede, da jeg aldrig er gået over grænsen på den måde før (Og tak Gud for det, for det tar’ simpelthen aaaalt for lang tid). Men det var så der mareridtet begyndte. Vi var så uheldige at der kom 5 busser der skulle igennem, og at der kun var én mand på arbejde på den panamanske side. Vi ventede i alt 7,5 time, fra da vi kom til grænsen, til da vi kunne køre videre. Vi var alle sindssygt trætte og havde vildt ondt i fødderne til sidst. Jeg har aldrig været særlig god til det med at sove i busser, så efter ikke at have sovet i jeg ved ikke hvor lang tid, var jeg ret smadret. Men vi kom endelig videre, og så manglede vi bare at kører igennem næsten hele Panama til Panamá City. Tror vist, at det var en 10 timers tur :S Men vi var altså alle sammen ret smadrede og zombieagtige da vi gik ind på hotellet. Direkte i seng selvfølgelig.
Næste dag havde vi en heldagsguide med os i bussen og som viste os rundt i Panama Viejo, som sjovt nok er den gamle del af Panama. Hun gik rigtig meget op i balkonerne, som skulle være noget typisk panamansk. Hun vidste også rigtig rigtig meget om panama, men helt ærligt? Så blev vi altså lidt trætte af at høre på hende til sidst. Hun snakkede non-stop, og vi begyndte lige så stille at holde op med at lytte, og så blev hun bare til den der irriterende sang som kører alt for tit i radioen. Her kunne vi bare ikke slukke for radioen.
Efter at have været i Panama Viejo kørte vi ud til en Duty Free butik på en falsk ø fuldt med turist hoteller og restauranter. Jeg kan ikke helt se, hvorfor det var nødvendigt, at vi skulle derud, når vi alligevel tog i centeret bagefter, og Duty Free butikken slet ikke var særlig duty free!
Derefter skulle vi til noget som jeg havde glædet mig rigtig meget til. Nemlig shopping!! Nu ved jeg godt, at jeg ikke lyder særlig interesseret i de kulturelle ting vi skulle se, men den her tur var nu altså også mest for, at vi skulle shoppe. Vi glædede os helt vildt meget, og kunne bare ikke vente med at få brugt ikke særlig mange penge på rigtig meget. Vi brugte en stor del af tiden på at kigge på sko, da både den anden danske pige og mig seriøst manglede. Men selvom vi var inde i ret mange forskellige butikker, så fandt vi slet ikke noget… I denne her del af verden er 75 % af skoene i skoforretningerne nemlig med høje hæle. Og det er rigtig høje hæle vi snakker her! Og det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget når jeg i forvejen er et hovedhøjere end gennemsnittet og desuden bare skulle have sandaler :/ Så den dag kom jeg ikke særlig langt på min lange indkøbsliste, udover nogle gaver, et headset og så en (super fantastisk og overdådig) taske som godt nok ikke var på listen, men alligevel. Det skuffede mig lidt at jeg ikke fik købt særlig meget den dag, og var lidt bange for at jeg ville vende hjem helt tomhændet. Om aftenen gik vi over til et andet hotel for at bade i deres pool som lå på taget, fordi vores hotel ikke havde pool og det var vi ret skuffede over, for det havde vi alle sammen regnet med.
Dagen efter tog vi ud til en slags indianer landsby eller hvad man nu kan kalde det. Mayaer af en slags måske? Vi kørte fra byen et par timer ud til en flod hvor vi så tog i både med nogle mænd fra landbyen ud til et vandflad, hvor vi badede. Pisse koldt selvfølgelig, men rart. Men de her mænd fra landsbyen… havde altså ikke ret meget tøj på! Det var lidt forskelligt, nogle af den havde kun et lille stykke stof rundt omkring sig som lige dækkede det nødvendige lidt som en ble. Andre havde udover den lille ble en lille perle nederdel som også kun dækkede til lige knap under ballerne. Vi kunne ikke helt finde ud af om det mon bare var noget de havde på fordi der kom turister eller om de altid gik rundt i det tøj. Det kunne vi ikke helt blive enige om, men en pige navngav dem ret hurtigt The Thong Guys. Så det var hvad vi kaldte dem. Undskyld det lyder ikke særlig pænt, men vi kunne ikke helt finde ud af hvad vi ellers kunne sige, og desuden så lignede deres ”busker” det og lidt i nogle tilfælde. Efter vandfaldet tog vi med dem til landsbyen, hvor vi var deres gæster, som de sagde, og vi blev modtaget med musik. Der var en som spillede på et skildpadde skjold, haha. Men vi kom ind i landsbyen og opdagede at sandelig alle beboerne havde de hersens bleer på. Kvinder havde et farverigt tørklæde viklet rundt om hofterne og noget der kunne ligne et rigtig stort smykke om halsen af perler, som gik ned og dækkede ved brysterne. Vi spurgte om de altid gik rundt i det tøj, eller om det bare var fordi, at der var turister på besøg, og de sagde, at fordi vi var der var det en slags festdag for dem, så derfor alle de farverige tørklæder og perle ting. Normalt gik de alle sammen rundt i de samme slags bleer. Også kvinderne og kun det. Men de havde også noget rigtigt tøj til at hænge i landsbyen, men det var til hvis de skulle ud i offentligheden, som ind til panama city. Regeringen har nemlig forbudt dem at gå i deres traditionelle tøj uden for landsbyerne fordi at alle skal være mere lige, mener de. Og det er nok også bare godt for, det ville garanteret blive lidt akavet, hvis man mødte en kvinde kun i ble henne i brugsen. Vi gik lidt rundt i deres souvenir butik, men en del af os havde ikke ret mange penge med derud og flere af tingene var heller ikke helt så billige. Men det var jo det de levede af og alle tingene var lavet der i landsbyen. Vi spiste frokost, og bagefter var der nogle som fik lavet en slags tattoo. Næsten alle i landsbyen havde nemlig noget tegnet på benene, armene og mændene i ansigtet. Folk fik tegnet forskellige mønstre, sole, hjerter whatever og så betalte de hvad de synes den var værd, alt afhængig af hvor vellykket tatoveringen var, og hvor godt de kunne lide den. Jeg fik også lavet en sol af en art foran på skulderen og jeg havde set en anden pige med en sol og håbede lidt på noget i den stil. Men ham manden tegner så en børnehavesol med ansigt og det hele, og så endda tre gange større end jeg havde bedt om. Godt at den kun ville blive siddende i 10 dage :S Jeg prøvede at vaske den væk, og det lykkedes også mere eller mindre, men så begyndte den bare at komme frem igen senere på dagen. Det er frugtsagt de brugte af en art er virkelig noget med kraft i. Men nu er den næsten væk. Så opførte de noget typisk musik og dans for os, og der blev selvfølgelig spillet fodbold.. Om aftenen fik vi lov til at gå ud og finde noget at spise, og det var egentlig planen at vi skulle have været på ard rock cafe og det var der også nogle som gjorde, men os i den ”internationale gruppe” (Altså uden tyskere og italienere) ville først finde noget at spise et andet sted, og så endte det med at vi aldrig kom på hard rock, men bare gik og så lidt på, byen for vi var nemlig endt i downtown panama med højhuse, designerforretninger og kunstigt græs.
Lørdag var vores sidste dag i Panama (Tiden gik rigtig meget med at køre i bus frem og tilbage) og der tog vi ud for at se kanalen. Vi så nogle skibe komme igennem sluserne, en masse Mærsk containere, gik igennem museet og så en film. Vi brugte mest tid i souvenir butikken, men det var nu fordi at der faktisk ikke er ret meget at se ved kanalen. Jo det er da et kæmpe projekt og også det som Panama er rigtig stolt over, men så er der alligevel heller ikke mere, end at vi tog tilbage til hotellet efter en time og hentede vores ting og kørte ud til et stort og meget mere interessant shopping center. :D
Så ventede der os bare en rigtig lang tur hjem igen, heldigvis kom vi noget hurtigere over grænsen denne gang, og var i San Jose kl. tre halv fire søndag eftermiddag. Jeg havde tænkt mig at tage tilbage til Nicoya samme dag med nogle andre fra Nicoya, men fordi det var søndag var der intet plads i bussen, så vi måtte vende tilbage kontoret og overnatte på hostellet, som afs altid bruger. Men vi var ikke de eneste så det gik jo nok.
Vi sov i bussen på vej hjem og jeg glædede mig bare til at komme hjem i min seng, men om aftenen tog jeg til byfest af en art i Nicoya med min familie, da min værtsfar havde en bar der. Vi så tyrefægtning sådan som de nu gør det her, og det er ret skørt. Det går ud på at der først kommer en fyr ud på en tyr, som bukker og springer helt vildt, når han så falder af (for det gør han!) eller hopper af, når tyren er blevet mere rolig, begynder alle de mænd som render rundt inde i ringen at irritere tyren og der kommer tre mænd ud på heste som så skal fange tyren med lasso. Og så startede de bare forfra igen med ny tyr og ny mand. Der var også nogle omgange hvor de bare sendte en tyr ud som var godt gal i skralden, og den skulle så bare rende rundt efter folk og stå og skrabe i jorden. Det var selvfølgelig sjovest at se på når der skete noget, altså når tyren løb efter folk og var lige ved at ramme dem. Jeg dansede også lidt ved baren med nogle, jeg ikke kendte, men var bare så træt at jeg ikke orkede ret meget.
Ellers er der ikke sket så meget har været alene hjemme med Monse de fleste dage, og jeg keder mig helt sindsygt, når det eneste jeg kan lave er at se tv og være på facebook. Jeg vil på stranden!!! Jeg skulle også have været uden at lave canoeping (ellers hvordan det nu staves), det derhvor man bliver hængt op på en wire og så kører ned gennem regnskoven. Lidt lige som på en legeplads bare større. Men så kom min værtsfar i tanke om, at jeg skulle have tilladelse fra afs så det blev ikke til noget i denne omgang. Øv bøv, havde ellers glædet mig til at skulle ud af huset.
For resten så har jeg endelig fået uploadet billederne fra Tortuguero og Drake til mit webalbum, og billederne fra Panama er røget op på min facebook, fordi jeg ikke havde ret meget gratis plads tilbage i webalbummet og desuden er det også lettere og hurtigere for folk at komme til dem på facebook. Skulle have gjort sådan fra starten.
Der er også sket det mirakel at internettet er begyndt at virke igen. Endda det trådløse, så nu virker det også min computer! JAAAA! Det var super dejligt at skype med min familie og mine venner igen, har ikke set dem i 4 måneder tror jeg? Også er Skype jo også noget(!) billigere end at ringe fra Danmark hertil og omvendt
Det var alt for nu. Jeg skriver snart en julespeciel så I kan se hvor lidt vi laver til jul her, og hvad vi ikke laver. Der er mest af det sidste.
Hasta Luego!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar