Den 19. november holdte min afs komité her i Nicoya landepræsentation, så alle os udvekslingsstudenter i Nicoya skulle holde et lille foredrag om vores land, på spansk selvfølgelig, og lave en ret fra landet. Der var 2 fra Tyskland, nærmere bestemt Hamburg, og de kom rundt om alt det kedelige info fra anden verdenskrig til rigskansleren, derudover fik vi et par vingummibamser fra Haribo (Gud hvor jeg har savnet dem!) og bagefter lavede de brasede kartofler med spejle æg. Lækkert under omstændighederne. De sagde også at den sidste farve i det tyske flag er guld og IKKE gul. Den skulle de lige have sat på plads, selvom jeg nu ikke ved hvad jeg skal tro på der.
Der var hele tre italienere at fortælle, selvom vi kun har to i nicoya, der var nemlig en italiensk pige på besøg, som da også lige skulle være med. Det var også meget interessant hvad de fortalte, og i bund og grund så er Italien bygget op om pizzaen, da det jo også er det som folk samles om i Italien. For sjov siger de at farverne i flaget repræsentere 3 forskellige ting på Pizzaen. Og italienerne lavede selvfølgelig pasta som deres ret.
Så var der en pige fra New Zealand, hun var lige kommet hjem fra San Jose dagen før og havde ikke haft tid til at forberede så meget, så vi fik det generelle information og biscuits, som er nogle kiks fra New Zealand og Australien.
Thomas, drengen fra Victoria, Australien, havde en lille krøllet seddel med, som han knap kiggede på og en australsk fodbold. Somehow fik han det til at fylde 10 min mest baseret på spørgsmål fra publikum. Han spansk er ikke så godt at han bare kunne kører der ud af, og faktisk så forstod jeg knap nok ét ord af, hvad han sagde, da hans meget tykke australske accent går lige igennem til hans spanske. Men jeg forstår ham nu heller ikke så godt, når han snakker engelsk.
Jeg havde lavet en planche med billeder af nogle ting fra Danmark og min familie, tror desværre ikke jeg har et billede af den, men i kan se lidt af den fra andres billeder på facebook. Men den var i hvert fald herre flot! Ret stolt Ida der J Selve præsentationen gik og godt, jeg var nok også den som havde forberedt mest, men synes selv at det var noget jeg var nød til eftersom jeg ikke bare kan køre derudaf på spansk. Jeg havde også stået om eftermiddagen og lavet æblekage som retten fra Danmark, når vi jo nu har så mange æbler. Jeg kan ikke bage, eller lave mad, og det er bare et fact(!). Så jeg havde ikke særlig store forventninger til kagen. Jeg havde stået med smør ud over det hele, og på det tidspunkt lignede det virkelig ikke rigtig noget. Jeg måtte også lige ringe til min mor og spørge om noget, hvilket så betød at jeg løb tør for penge på min mobil. MEN selvom det hele bare lignede en klam bunke smør og sukker, så gik kagen ud over alle forventninger! :D Folk kunne rigtig godt lide den, og jeg synes da heller ikke, den var helt værst, selvom jeg nu godt ved at den skulle have haft en del mere tid. Ups næste gang..
Dagen efter præsentationerne tog vi, Nicoya-folkene, og nogle stykker fra Santa Cruz til Rio Celeste, som er en riiiigtig smuk flod med vandfald og varmekilder. Jeg har fundet ud af at det ikke bare var os der lige tog et smut derud, men at det er noget, som en del komiteer tager ud og ser, og så vidt jeg ved har der været 3 andre derude indtil videre. Har også hørt fra en canadisk frivillig, som skulle til at tage hjem, at noget af det, han mente, man bare skulle se, var Rio Celeste. Sejt nok så.
Vi kørte i en bus vi havde lejet derud og det tog ca. 2 timer mener jeg. I bussen lavede vi en leg af en art, lidt som bingo, men i hvert fald vandt jeg en lemon og en banan. Det havde regnet det meste af vejen, og vi vidste godt, at det garanteret også ville regne ved floden. Men vi var heldige og det regnede ikke så vi kunne gå tørre det meste af tiden. Vi gik i nogle timer, men det var ikke så langt, som det måske lyder, for det gik op og ned og slingrede og var vildt mudret. Det var hyggeligt, men også hårdt, så den første og bedste sø af en art som var en del af floden, hoppede mig og nogle stykker så selvfølgelig i. Det var pisse koldt og overvejede et øjeblik at vende om, da jeg stod med fødderne i, men der var det jo så, at ham amerikaneren kom og sagde, at han troede, at vi overseas var seje. 1, 2, 3 og så var vi alle i! For hvis der var noget, vi ikke ville, så var det da, at en dum turist, og så endda amerikaner, skulle tro, at han var sejere. Tsk!
Lidt senere kom Shirley fra komiteen og smed os op, fordi der åbenbart var et skilt hvor der stod at man ikke måtte bade der… nå, men hvis du spørg mig, så var det da heller ikke særlig smart, at sætte skiltet på den anden siden søen. Men vi gik videre, og fordi jeg var våd og mit håndklæde lå i bussen, tog jeg da bare turen i bikini, hvilket ikke fik amerikanerne til at glo mindre. Og ja der var så mange amerikanere som der lyder.
Ellers gik det bare op ad og op ad indtil det lige pludselig gik rigtig meget ned ad til vandfladet som nok er det flotteste vandfald jeg nogen sinde har set. Vandet havde en lys blå-grøn farve, og ja det var bar super flot!
Efter den meget hårde tur op af bakke igen, hvor vi virkelig kunne mærke i vores ben, at vi levede, gik vi videre til en del af floden, hvor der var en varmkilde fra vulkanen. Det var såååå dejligt, men lige der hvor vandet kom fra var det kogende varmt og lidt væk var det vildt koldt som i resten af floden. Det var svært at finde et godt sted, og mens nogle var ved at fryse deres tæer af, var andre ved at blive kogt :S
Det begyndte at regne og på vej tilbage var det derfor rigtig mudret og koldt så der ville vi bare tilbage og have noget tørt tøj på.
Marchitón, som var den 26., gik ud på at vi skulle samle penge ind til det band som Monse spiller i som skulle spille til Festival de la Luz i San Jose og andre byer. Vi gik rundt til butikkerne i byen, og Monse fortalte, hvad det var vi samlede ind til, og jeg stod og smilede og så rigtig hvid og blond ud. Så gik det lidt lettere.
Om eftermiddagen tog jeg med nogle af de andre afs’ere til Santa Barbara, nær Santa Cruz, hvor der skulle være et optog og noget traditionel dans og musik. Vi kom desværre for sent til optoget, men kunne godt være med til resten. Det var rigtig sjovt, og vi blev selvfølgelig inviteret op til dans, så hvide som vi jo er, flere gange og en af værtmødrene som også er afs’er lavede et system med 100 point for hver gang man var oppe og danse. Danmark vandt ;D Jeg ringede også til en dreng fra Danmark som bor der i byen og han kom så også. Rigtig hyggeligt at se ham igen. Vi blev der til om aftenen og blev vist rundt i huset som festen blev holdt ved. Huset var 150 år gammelt og var på en måde byens centrum, da det engang var både skole, hospital og noget mere. Noget af huset stod som det altid havde gjort med oldgamle hullede senge i koskind, mens resten stadig bliver brugt som hjem i dag.
Det har endelig lykkedes mig at få uploadet nogle billeder til mit webalbum, så nu er der billeder fra Tortuguero og Drake, men på samme tid er jeg løbet ind i det problem at albummet er fyldt og desuden har jeg heller ikke så meget plads tilbage generelt i hele webalbummet. Det skulle jeg nok have tænkt over noget før, men nu vil jeg begynde at lægge billederne op på facebook, hvilket jeg nok bare skulle have gjort fra starten, da der ikke er nogen begrænsninger og det er vist også lettere.
Jeg vil begynde at skrive om turen til Panama lige straks og regner med at ligge det op om nogle dage, så I lige kan komme igennem det her først.
Chao! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar